fbpx

Test: Playmobils bondegård summer af liv og dyreunger

/
/
img

Vi er flyttet ind på Playmobils bondegård i selskab med køer, grise og kattekillinger

Der skulle være så dejligt ude på landet – masser af frisk luft, naturen og ikke mindst de mange forskellige dyr, som holder til på en rigtig bondegård. Vi overlod tjansen som landmand til Elijah på fire et halvt år.

test playmobil bondegård (4)”Mega” udbrød Elijah da pakken med de fire forskellige Playmobil-bondegårdssæt skulle pakkes op. Elijahs mor, Sofie Moltke Brøcher, fortæller at alene det at kassen med selve bondgården var så stor, gjorde den spændende i sig selv.

Alligevel var det den mindste æske, som Elijah i første omgang kastede sig over – ganske enkelt fordi den æske indeholder flokken af katte og ikke mindst kattekillinger.

”Det var helt klart dyreungerne uden på æskerne, som tiltrak sig hans opmærksomhed. Det er fascinerende, at de er så små og fine – det synes jeg også,” siger Sofie.

 

Zombie-dyrene flytter ind på Playmobil-gården

Således handlede det for Elijah om at få indrettet bondegårdens indhegning, så dyrene kunne flytte ind. Halmballerne skulle op på loftet, hvor kattene, killingerne og hønsene herefter blev installeret, mens grisen benyttede trappen til at finde på plads i gårdens soveværelse.

”Elijah kender ikke så meget til livet på en bondegård, derfor fik hans egen legeverden mulighed for også at flytte ind på gården – og min søn er glad for zombier, så dyrene blev snart til zombie-dyr,” fortæller Sofie, som i stedet kunne benytte lejligheden til blandt andet at hjælpe Elijah med at lure, hvad de medfølgende små plastik-kokasser var for nogle.

test playmobil bondegård (2)Livet på Playmobil-bondegården udviklede sig heller ikke til en regulær zombie apokalypse, beroliger Sofie. Gårdens Playmobil-figurer skulle jo tage sig af både at køre traktor og transportere hø og grøntsager omkring i trillebøren – en af de detaljer i bondegårdssættet, som der er blevet leget meget med.

 

Logikken mangler i poserne

”Det var ikke en børnetjans at samle selve bondegården. Elijah tog sig i stedet af at samle indhejningen, sætte blomster på og pynte op med blandt andet fuglereden,” fortæller Sofie.

Sofie påpeger at det var let forvirrende, at de enkelte dele til at samle bondegården var fordelt i flere forskellige plastikposer, så nogle af de små dimser for eksempel kunne befinde sig i en helt anden pose end de dele, som de skulle bruges sammen med.

”Delene er ikke helt logisk pakkede, så der skulle ledes efter stumperne. Men sværere end det, var det heller ikke.”

 

Kattekillingerne er blevet væk fra deres mor

På bondegården opstår der dramatiske historier om kattekillinger der bliver væk fra deres mor og andre dyr, der ikke kan finde hinanden. I mellemtiden er der også flyttet lidt ekstra Schleich-dyr og Playmobil-figurer fra andre sæt ind på gården.

Blandt de mange detaljer, som Elijah sætter pris på, er foruden den flittigt benyttede trillebør også det hejseværk, som benyttes til at hive halmballer op på gårdens loft. Da en del af legene handler om at fodre dyrene, give dem vand og muge ud, er det også rigtig fint med de forskellige grøntsager, river og lignende detaljer.

”Det er en god idé at have en kasse til at have det hele i, ellers bliver mange af de små dele nemt væk. Og forældre skal være opmærksom på, at selve bondegården fylder godt på gulvet,” fortæller Sofie.

Bondegården er et godt køb

”Bondegården med alle dens dyr, halmballer og detaljer rummer rigtig meget leg, så her er pengene givet godt ud. Ikke mindst fordi der også er plads til at inddrage andet legetøj,” mener Sofie.

Traktoren med anhænger vurderer Sofie også er et godt stykke legetøj – specielt til de børn som har smag for biler og køretøjer. Derimod er hun og Elijah ikke specielt begejstret for sættet med halmballe-transportbåndet, som aldrig rigtig kom til at fungere i legen og ikke ville kunne stå alene som sæt. Det mindste sæt med kattene og killingerne, der hvor legen startede, kan i sig selv anspore til masser af leg til en fornuftig pris.

 

Produkterne var udlånt af Playmobil.

 

[magz_one_fourth] [/magz_one_fourth]

[magz_one_fourth] [/magz_one_fourth]

[magz_one_fourth] [/magz_one_fourth]

[magz_one_fourth_last] [/magz_one_fourth_last]

 

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :