LEGO-minder: Lego-entusiast Svend Erik Saksun
Jeg købte min første klods for seks øre
Da Svend Erik Saksun som ti-årig blev sendt på sommerferie i Jylland, stiftede han for første gang bekendtskab med Lego. Det var starten på en kæmpe interesse for den nu verdensberømte klods, og i dag har Svend Erik mere en 500.000 Lego-klodser.
Hvad er dit første minde med Lego?
Som 10-årig blev jeg sendt til Jylland på sommerferie. En dag tog værtsfamilien mig med på besøg hos noget familie, som ejede en legetøjsbutik. De gav mig en æske Lego Mursten, som man kaldte klodserne dengang, og straks var jeg solgt.
Da jeg kom hjem tilbage til Nørrebro, fandt jeg Lego i den lokale legetøjsbutik, hvor man kunne købe den mindste klods til 6 øre. Jeg kan afsløre, at mine lommepenge tit blev brugt i legetøjsbutikken.
Læs mere om Svend Erik Saksun her og besøg coop.dk’s Lego sektion
Hvad synes du, der er det bedste ved Lego?
At Lego er en kunstart. Udover at bygge med Lego næsten hver dag, er jeg kunstmaler, og jeg bruger Lego i forlængelse af kunst på lærred. Jeg betragter de forskellige byggerier som kunstværker, hvor jeg har arbejdet på at skabe en harmonisk komposition.
Derudover er Lego byggeri rigtig god afslapning, og når Frank Sinatra eller Louis Armstrong blæser ud af højtalerne ude i mit atelier, slapper jeg rigtig godt af.
Hvilke særlige oplevelser har du haft med Lego?
Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser med Lego. Samværet med børn og børnebørn omkring Lego fylder naturligvis meget. Da børnene var små, ryddede vi hele stuen ved juletid, og så byggede vi huse, tårne, fabrikker og meget andet. Samtidig fik vi serveret julekager af Lego-toget, som kørte rundt med småkager.
Af andre særlig oplevelser, kan det nævnes, at jeg har vist kronprinseparret og deres ældste børn rundt på Lego World, og jeg har bygget verdens største frimærke i Lego, som nu er udstillet på Post og Telemuseet. Og der har været mange andre store oplevelser i tidens løb.
Hvor meget tid bruger du på Lego?
Det kommer an på så meget. For tiden bruger jeg omkring fire fem timer om dagen på at bygge, skrive indlæg på forskellige online Lego-websider, og kommunikere med andre Lego interesserede. Derudover bruger jeg tid på udstillinger og byggemøder.
Meget. Jeg har både Lego i garagen, stuen, soveværelset og på kontoret. Jeg har ikke talt klodserne, men der må være mellem en halv og en hel million klodser.
Du kan læse mere om Svend Erik og hans Lego, kunst og karriere på www.saksun.dk. Svend Erik er i øvrigt Lego Ambassadør i den europæiske forening EuroLUG, som er medarrangør af Skærbæk Fan Weekend.
Artiklen er sponsoreret af og bragt i samarbejde med coop.dk.