Legetøjsminder: Skuespiller Oscar Dietz

Når den 12-årige Pelle bliver bidt af en myre og dermed får superkræfter i den nye danske film ’Antboy’, er det i skikkelse af skuespilleren Oscar Dietz.

I virkeligheden er Oscar Dietz 13 år, og selvom Antboy, der er baseret på  Kenneth Bøgh Andersens bøger, er den unge skuespillers filmdebut, så har han allerede masser af skuespilerfaring fra teateret. Han spillede blandt andet titelrollen som Peter i ’Peters Jul’ på folketeateret i 2011 og Phantomets søn Gustave i musicallen ’Love Never Dies’ på Det Ny Teater i 2012. Oscar Dietz lægger også stemme til en række film- og tv-figurer.

Hvilket stykke legetøj var det bedste, da du var yngre?
Mit absolut bedste legetøj har altid været min kæmpe samling af Pokémon-figurer. Man købte dem i sådan nogle små plastickugler med slik i. Slikket kunne jeg ikke lide, men det var altid helt vildt spændende at åbne og se, om det var en figur, jeg ikke havde. Dengang gjorde jeg alt for at komme med ud og købe ind, så jeg kunne plage mig til en ny Pokémon-figur. Det har mine forældre nok syntes var ret irriterende.
På et tidspunkt havde jeg også en masse Pokémon-kort i mapper, som jeg byttede med. Men det blev forbudt på skolen, fordi vi gik ikke op i særlig meget andet end de kort. Kortene har jeg foræret væk, men figurerne har jeg stadig på loftet. Det har simpelthen været så hårdt et arbejde at lave den samling, så jeg nænner ikke at gå af med den.

Hvilket stykke legetøj har du ønsket dig allermest – uden nogensinde at få det.
Jeg har virkelig mange gange ønsket mig et sådan rigtig sejt gevær til jul. Men det ville min mor ikke give mig, for hun ville ikke have, at jeg legede krig. Et år gav hun mig et trægevær fra en Rudolf Steiner-forretning. Jeg blev vildt sur og skuffet. Det var jo ikke et rigtigt gevær. Det fedeste ved at blive stor er, at man kan købe sit eget legetøj. Så nu har jeg en samling softguns, som jeg leger med ude i skoven sammen med mine venner. Det er stadig helt vildt sjovt at lege med.

Hvad er det bedste stykke legetøj, du nogensinde har mistet eller ødelagt
Jeg har en ret skør onkel, der er racerkører, og han giver mig altid noget vildt sjovt legetøj. Et år fik jeg den sejeste lille helikopter, som kunne flyve helt vildt hurtigt. Dagen efter jeg havde fået den, tog jeg den med ned på Tisvilde Strand for at flyve med den, fordi der var masser af plads. Det var en ret dårlig ide, for jeg kom til at flyve den ud over vandet, og der styrtede den så ned. Selvom jeg fiskede den op og tørrede den med en hårtørrer, kom den aldrig til at virke igen.

Er der noget legetøj du kigger på i dag og tænker, orv – gid jeg havde haft det?
Min fætter Hugo har en el-bil, der kan køre rigtigt og fuldstændig ligner en rigtig bil.
Den er sindssygt sej. Den ville jeg godt nok have ønsket var opfundet, da jeg var mindre. Nu er jeg nødt til at vente på at blive stor nok til at få knallertkørekort, før jeg kan komme rigtigt ud og køre på egen hånd.

Er der et stykke legetøj, som du bare aldrig nogensinde har kunne se pointen i
Jeg har faktisk aldrig leget så meget med små legetøjsbiler, og især Hotwheels-bilerne, som bare skal køres op og ned ad en rampe, har aldrig rigtig sagt mig noget. Så da jeg var mindre og legede med nogle, der havde Hotwheels, prøvede jeg for det meste at snige et par Pokémons eller superheltefigurer med i legen – så der kom lidt mere action over det.

Hvad er dit bedste stykke legetøj
Lige nu er mit fedeste legetøj en yo-yo. Den er fed, fordi jeg kan have den med i lommen alle vegne og øve mig på seje tricks. Det eneste irriterende er, at min mor går rundt og siger, at det også var moderne, da hun var barn. Ellers er det min nye in-ground-trampolin. Den står i haven og bliver brugt hver dag, og det sjoveste ved den er, at man kan få de voksne til at hoppe med. Det er vist det eneste, som de gider lege med.