fbpx

Guide: Fem fede brætspil til hele familien

/
/
img
Vi har fundet fem rigtig gode brætspil, som kan samle hele familien

I de hyggelige dage efter juleaften og gennem de mørke vintermåneder er der ikke noget bedre end at samles hele familien omkring et godt brætspil. Der skal være noget varmt at drikke i kopperne, mens lyden af terninger og brikker fortrænger kulden og mørket.

SkalViLege.Nu har allieret os med juryformanden for brætspilsprisen Guldbrikken og brætspilsekspert Thomas Vigild og fundet frem til fem gode brætspil, som vil være til glæde for såvel store som små.

 

CroassimoCroassimo

Børnespillet Croassimo vandt tidligere i år brætspilsprisen Guldbrikken som årets bedste børnespil, men hele familien kan være med. Hver spiller skal i mål med sin egen frø, men i stedet for at slå med en terning handler det om at få frøen til at hoppe op i spilæskens lille sø og undervejs samle kort, der blandt andet kan give point.

Thomas Vigild: ”Croassimo er et moderne “loppespil” med en utrolig sød historie. Det er et meget fysisk spil, som går lige i børnene. Det er samtidig et spil, de sagtens selv kan spille, uden at der er behov for en voksen til at sætte det i gang.”

Croassimo

Aldersgruppe: Fra 3 år
Antal spillere: 2-4 spillere
Spiltid: 5-10 min.
Udvikler: Djeco
Set til: 139 kr.

 

Settlers of Catan – juniorSettlers of Catan – Junior

Spillet er bygget over nogle af de helt samme elementer som det helt almindelige Settlers, hvor spillerne skal samle og bytte ressourcer for at kunne bygge – i dette tilfælde piratgrotter og skibsruter. I denne junior-udgave af Settlers er spillerne nemlig ikke nybyggere men pirater, og så er spillets regler mere enkle og børnevenlige.

Thomas Vigild: ”Det er en super god måde at koge spiloplevelsen fra Settlers ned til børn, så spillet stadig handler om netop at handle, købe og spare sammen – det er der masser af gode læringselementer i. Settlers of Catan – Junior er et simpelt, men godt strategispil til børn.”

 

Settlers of Catan – Junior
Aldersgruppe: Fra fem år
Antal spillere: 2-4 spillere
Spiltid: 30+ minutter
Udvikler: Klaus Teuber / Bergsala Enigma
Set til: 279 kr.

 

King of New YorkKing of New York

King of New York er den selvstændige efterfølger til King of Tokyo, der sidste år modtog brætspilprisen Guldbrikken som bedste familiespil. Hver spiller indtager her rollen som et stort monster, der både forsøger at invadere New Yorks kvarterer samt holde de andre monstre stangen i et spil, der kombinerer elementer fra både yatzy og samlekortspil.

Thomas Vigild: ”King of New York er en vildt velfungerende efterfølger, der forbedrer originalens kombination af yatzy og monsterdyst, så der nu er kommet mere interaction og spænding ind i spillet. Spillerne kæmper nu ikke blot mod hinanden – men selve spilbrættet yder også modstand. Forældre skal dog være opmærksom på, at spillet endnu kun er udkommet med engelske regler og kort.”

 

King of New York
Aldersgruppe: Fra ti år
Antal spillere: 2-6 spillere
Spiltid: 40+ minutter
Udvikler: Richard Garfield / IELLO
Set til: 399 kr.

 

forbidden-desertForbidden Desert

Spillerne er en flok eventyrere, der – i stedet for at konkurrere mod hinanden – skal arbejde sammen om at finde alle maskindelene til en legendarisk flyvemaskine og flygte fra en vild ørkenstorm. Delene er begravet i ørkensandet, hvor heden og sandstorme truer med at gøre det af med spillerne.

Thomas Vigild: ”Forbidden Desert har virkelig ramt en samarbejdsnerve og stemning, som et spil som Pandemic også er blevet hyldet for. Der er rigtig mange lækre komponenter med i spillet, og spillerne er samtidig tvunget til at tænke taktisk uden at en spiller direkte kan overtage styringen. Samtidig er Forbidden Desert vellavet og i en god kvalitet – du får meget spil for pengene, selvom reglerne dog kun er på engelsk.”

 

Forbidden Desert
Aldersgruppe: Fra ti år
Antal spillere: 2-5 spillere
Spiltid: 45+ minutter
Udvikler: Matt Leacock / Games Wright
Set til: 289 kr.

 

QwirkleQwirkle

I Qwirkle skal 108 træbrikker med seks forskellige symboler i seks forskellige farver placeres i linjer på kryds og tværs, uden at der må opstå gentagelser i symbol eller farve – jo længere en række af klodser bliver, jo flere point modtager spilleren.

Thomas Vigild: ” Qwirkle er et fantastisk tidsløst spil, der kombinerer elementer fra klassikere som SudokuRummikub og Scrabble. Det er et spil, som børn bare er vildt irriterende gode til, og de har rig mulighed for at give voksne spillere seriøse stryg. Qwirkle er bestemt et spil, der tiltaler spillere fra seks år og resten af livet.”

 

Qwirkle
Aldersgruppe: Fra seks år
Antal spillere: 2-4 spillere
Spiltid: 45+ minutter
Udvikler: Susan McKinley Ross / Mindware
Set til: 389 kr.


This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :