Assassin’s Creed går til klodserne
Det canadiske legetøjsfirma Mega Brands, der står bag konstruktionslegetøjet Mega Bloks, har indgået en aftale med spiludvikleren Ubisoft om konstruktionslegetøj baseret på spilserien Assassin’s Creed.
”Vi er rigtig glade for at arbejde sammen med Ubisoft, og ser frem til at lancere vores Assasin’s Creed collector Construction Set senere i år. Spillets millioner af fans vil elske detaljegraden i mikro-actionfigurerne og sættene i denne serie,” udtaler Vic Bertrand, der er udviklingschef for Mega Brands.
Mega Brands har allerede god erfaring med at lave konstruktionslegetøj baseret på computerspil som Halo, World of Warcraft og Skylanders. Der er endnu ikke nogen foto af de kommende Assasin’s Creed-sæt, men de bliver givet i samme kvalitet som de Mega Bloks Call of Duty-sæt, som vi tidligere har skrevet om her.