Legetøjsminder: Forfatter Louise Haiberg
Når 30-årige Louise Haiberg til daglig arbejder som blomsterbinder, er det nok de færreste, der har kunnet fornemme, at der bag buketterne befinder sig en livlig fantasi befolket af engle og dæmoner. Men det kan hurtigt komme til at ændre sig, for i denne uge udkommer romanen Oprører på forlaget Tellerup.
Oprører er Louise Haibergs romandebut, og den første bog i fantasyserien Dæmondræberen – en serie om udødelig kærlighed, kampen mellem det gode og onde og dæmondræberen Dominic.
Hvilket stykke legetøj var det bedste, du havde som barn?
Den lille pige med bamsen… Ved godt at det er en smule klicheagtigt, men mit bedste legetøj var en bamse. Nærmere betegnet en lille lysebrun hund, med slaske ben og en enkelt mørkebrun plet, som selvfølgelig betød, at den fik navnet Plet. Jeg fik den af min faster i en alder af fire år, og i mange år var den min trofaste følgesvend. Jeg har i hvert fald minder om, at jeg rendte rundt med den som syvårig, og den var på sin sidste udenlandsrejse, da jeg var atten (Jeg ved det … led vist af adskillelsesvanskeligheder). I sin helt unge dage havde Plet en snor om halsen og sammenlagt med de slaske ben betød det at jeg kunne få den til at se ud som om, at den gik tur. Den dag i dag, har jeg stadig Plet, selvom han er meget slidt, (mangler hale og snude, da vores virkelige hunde har en tendens til at se Plet som et let bytte) og er gået på pension i et skab.
Hvilket stykke legetøj har du ønsket dig allermest som barn – uden nogensinde at have fået det?
Det er et svært spørgsmål. Jeg kan mindes mange forskellige ting, som jeg gerne ville have som barn – flere Barbie-dukker (bla. En Ken-dukke), My Little Ponys, tøj til dukkerne og lign – men ingen bestemt ting springer frem blandt de andre, som det ultimative uopfyldte ønske. Selvom jeg ønskede mig disse ting, så manglede jeg dem aldrig. De eksisterede Barbie-dukker blev ændret med nye frisurer og hjemmelavet tøj. Det lykkedes dog ikke helt med Kendukken – på trods af den korte frisure var kroppen stadig ikke helt korrekt. Ponyer og bamser blev ændret på samme måde.
Hvad er det bedste stykke legetøj, du nogensinde har mistet eller ødelagt?
Jeg ved godt, at jeg i barndommens år må have mistet eller ødelagt en del legetøj, men af en eller anden grund kan jeg kun komme i tanke om et ødelagt stykke legetøj, og det er nok på grund af historien, der hænger sammen med det ødelagte legetøj … nærmere bestemt en lille lyserød bamse.
Jeg husker ikke længere, hvor gammel jeg var, men en nat havde jeg et grusomt mareridt. En ond heks kom susende, stjal min lille lyserøde bamse og flåede brutalt dens ene arm af så fyldet fløj til alle sider. Jeg vågnede og kunne ikke finde bamsen. Min mor beroligede mig, og jeg faldt igen i søvn. Næste morgen blev bamsen fundet – og den manglede den ene arm. Jeg var selvfølgelig fuldstændig overbevist om, at heksen havde stjålet den. Nogle år senere blev armen fundet bag en af mine høje reoler. Om heksen havde smidt den derned eller om jeg selv udviklede superkræfter, flåede den af og fik den om bag reolen er stadig uvist.
Er der noget legetøj, du bare kigger på i dag og tænker, orv – gid, jeg havde haft det som barn?
Jeg er faktisk dybt fascineret over hvor avanceret og detaljeret meget legetøj er i dag. Når jeg ved lejlighed besøger en legetøjsbutik, tager jeg ofte mig selv i beundre legetøjet. Overordnet tænker jeg dog ikke, at jeg ville ønske, at jeg havde haft det som barn. Jeg havde jo trods alt det vigtigste og det har jeg stadig – fantasien.
Hvad er dit bedste stykke voksenlegetøj?
Bøger er selvfølgelig et must. En mulighed for at rejse ind i andre verdener opbygget med hjælp af fantasi. Det er da den bedste leg. Dette gælder selvfølgelig også tegneserier. Jeg er dog også svært forfalden til tegnefilm (anime), hvis dette kan kaldes ”legetøj”. Derudover kan jeg godt lide spil. Alt lige fra puslespil, brætspil, kortspil og computerspil. Ups. Fik vist lige nævnt en hel række ting.
