Konkurrence: Vind Nomernes dragesværd!
Nomerne er trådt direkte ud af Jan Kjær og Merlin P. Manns populære fantasy-bøger om Taynikma, og ind i deres helt egen bogserie rettet mod drenge i alderen fire- til syv år. I vores anmeldelse af de fire første bøger skrev vi blandt andet: ” Det er lykkedes for Jan Kjær at ramme den hårfine balance mellem spænding, action og barnlig begejstring, som kan holde drengenes interesse fanget, og han fortæller historier, der er stærke nok til, at både børn og voksne kan more sig over dem igen og igen.”
Dragesværdet, der er den første bog i serien, ledsages af et vaskeægte dragesværd – i skumgummi forstås. Vi har fået mulighed for at udlodde tre eksemplarer af bogen og sværdet, og det eneste du skal gøre for at vinde et eksemplar, er at svare på spørgsmålet nederst. Hvis du har brug for hjælp, så læs vores interview med Jan Kjær.
Denne konkurrence er sponsoreret af Forlaget Alvilda og varer indtil tirsdag den 8. oktober kl. 12:00. Vinderne får direkte besked.
Held og lykke!
Konkurrencen er afsluttet.