fbpx

The Six Million Dollar Man vender tilbage

/
/
img

The Six Million Dollar Man vender tilbage (3)For mange amerikanere, som er vokset op i 1970’erne, er der knyttet en række nostalgiske minder til tv-serien The Six Million Dollar Man om testpiloten Steve Austin, spillet af Lee Majors, der, udstyret med en række kunstige bioniske, atomdrevne lemmer, fungerer som hemmelig agent. Det er en tv-serie, der allerede dengang affødte massevis af legetøj, som i dag både er eftertragtet og sjældent.

Tv-serien og dermed legetøjet blev imidlertid produceret nogle år før, at legetøjsfirmaet Kenner i slutningen af 1970’erne gjorde den 3.75 tommer høje actionfigur de facto standard i forbindelse med den succes, som de oplevede med lanceringen af deres Star Wars-actionfigurer.

The Six Million Dollar Man vender tilbage (2)Så hvordan ville legetøj baseret på The Six Million Dollar Man have set ud, hvis det var blevet lavet i samme stil? Det er et spørgsmål, som det lille amerikanske legetøjsfirma Ziga har besluttet at udforske med lanceringen af to retro-actionfigurer af henholdsvis Steve Austin i hans ikoniske røde træningsdragt og Bionic Bigfot (der i tv-serien blev spillet af WWF-legenden Andre the Giant).

Begge figurer er udformet på helt samme måde som de klassiske Kenner-actionfigurer, og leveres i en indpakning som taget ud af en legetøjsbutik i 1970’erne. De to figurer vil kunne bestilles online og i enkelte specialbutikker.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :