Test: Furby er en grinebider
Den interaktive Furby har af flere omgange gjort sin entre på legetøjsmarkedet – den seneste generation er blandt andet klar til at lege med sin helt egen app.
Furby ser ualmindelig venlig og ikke mindst nuttet ud, som den smiler fra forsiden af den trekantede kasse. Øverst på kassen titter en lille tot meget gul pels frem, og det er mere end rigeligt til at pirre nysgerrigheden hos Zelma på syv år, som har fået til opgave at teste Hasbros seneste generation af Furby.
Hun er imidlertid nøje overvåget af sin storebror på 10 år, som tydeligt kan huske den forrige generation af Furby – et stykke legetøj han rent faktisk præsterede at slide i stykker for flere år siden. Han er ligeledes meget nysgerrig på det lille dyrs formåen.
Furby er ikke særlig krammevenlig
Ude af kassen er Furby fortsat mægtig nuttet at se på, meget pelset og ganske skriggul i farven. Zelma, der sædvanligvis er stor fan af plysdyr og bamser, er ikke sen til at give det lille væsen et ordentlig kram. Men hun må hurtigt sande, at Furby er mere teknologi end bløddyr – den er ganske enkelt ikke så spændende at kramme med, da den føles hård og kantet under den bløde gule pels.
Furby overlades derfor til det mere praktiske arbejde med at få skruet bunden af dyret, så fire AA-batterier kan monteres , hvilket ikke kun giver liv til dyret, men også i kraft af deres vægt hjælper med at stabilisere den pludselig meget livlige Furby på bordet.
De helt nye LCD-øjne er nu levende, kigger sig omkring og giver Furby en helt anden karakter. Den er pludselig et væsen, og børnene går i første omgang forsigtigt til værks: “Hej Furby,” lyder det fra Zelma, inden storebror på engelsk prøver at få dyret til at danse eller synge.
Mangel på kommunikationsevner
Skuffelsen over, at denne nye generation af Furby ikke kan forstå stemmekommandoer er til at tage og føle på, da det var en af de sjoveste funktioner i den forrige generation af Furby. I stedet pludrer det gule dyr løs på det helt særegne Furbisk-sprog, som på dette tidspunkt virker uforståeligt – det skal senere vise sig, at jo mere der bliver leget med Furby, jo flere engelske ord lærer den at sige.
Men for nuværende resulterer Furbys umiddelbart manglende danse-, synge- og kommunikationstalenter i, at jagten går ind på alle dens kildne steder – og der er adskillige. Forældre kan være lykkelige for, at dyret ikke har mulighed for at tisse, da den er ekstrem kilden med en tilsvarende smittede latter. En latter der ikke ophører, selv om den både bliver vendt på hovedet og rystet kraftigt.
Inden for de første 20 minutter af denne Furbys levetid er den udsat for så voldsomme fysiske overgreb, at et bamsepoliti for længst burde have grebet ind. Men da der først falder lidt ro over legen, og Furby, er det tid at hente den gratis Furby-app ned til iPod’en.
Med appen er det blandt andet muligt at få oversat Furbys pludretale til mere forståelige sætninger, omend det ikke altid virker, som om appen oversætter alt, hvad Furby siger, konsekvent. Men det er i langt højere grad muligheden for at fodre Furby via appens spisekammer, der viser sig at være den sjoveste leg for begge unger. Ikke så meget at fodre dyret med burgere eller hotdogs men mere at lokke den til at spise sokker og lignende ufordøjeligheder.
Hvor er Furbys tænd og sluk-knap?
Som legen med Furby strækker sig fra de første indledende og derfor spændende timer og ud over nogle uger, daler interessen mærkbart for det gule dyr – den er dog ikke gemt helt væk, men står klar på en nærliggende hylde, hvis trangen til at give det pelsede væsen en ordentlig kildetur skulle melde sig.
Som lovet i den let overskuelige manual til Furby, har den også udviklet sin helt egen personlighed, som synes at være meget grinende, fnisende og madglad. Karaktertræk den har udviklet som en respons på børnenes leg, men også træk der kan ændre sig, hvis legen for eksempel er lidt venligere end ellers.
Uanset personligheden er Furby dog et sludrechatol, og det er svært ikke at smile af den besynderlige blanding af Furbisk og engelske gloser – der er heller ikke andet at gøre, da dyret ikke har en tænd og sluk-knap. I stedet falder den i søvn af sig selv, hvis den bliver ladt i fred i nogle minutter, og ikke fordi en syvårig pige tysser på den og siger: “Ti nu stille, Furby.”
Produkterne var stillet til rådighed af Hasbro.
Læs historien om Furby her.